Castrol og hastighedsrekorder på land

Castrol har altid været synonym med banebrydende resultater, passion og ydeevne og har haft afgørende betydning for nogle af de største resultater i verden. Virksomheden har støttet fantastiske bedrifter udført af tidlige pionerer og rekordbrydere til lands, til vands og i luften. 

Castrol har bemærkelsesværdige traditioner for hastighedsrekorder på land; den mest originale, rene og hurtigste form for motorsport. Hastighedsrekorden på land er blevet forbedret 21 gange med Castrol som partner, fra Sir Malcolm Campbells første rekordforsøg i 1924 (235 km/t) til Richard Nobles Thrust-forsøg.

Noble har dedikeret mere end 40 år af sit liv til at sætte nye rekorder, og Castrol har støttet hans pionerånd hele vejen. Han forbedrede først hastighedsrekorden på land til 1.019 km/t som kører og projektleder for Thrust 2. Derefter begyndte han at arbejde på Thrust SSC og stod i spidsen for projektet fra starten, men overlod kørslen af den supersoniske bil til RAF-jagerpiloten Andy Green. Sammen med resten af teamet nåede de en fart på 1.228 km/t i 1997. 

Denne rekord er endnu ikke slået. Nu har de og Castrol imidlertid atter fundet sammen i et forsøg på at slå rekorden igen med deres nyeste bil, BLOODHOUND SSC, på Hakskeen Pan i Sydafrika.

BLOODHOUND SSC er designet til at nå en tophastighed på 1.689,81 km/t – 1.050 mph, så teamet går også efter 1.000 mph-rekorden.