500 SEJRE MED HONDA

HONDA 500 WORLD CHAMPIONSHIP SEJRE MED CASTROL

Introduktion

Da Kenan Sofuoglu drønede over målstregen på Valencias Ricardo Tormu bane og vandt fjerde runde i 2007 World Supersport Championship skabte han historie på mere end én måde.
Ud over at dette var den unge tyrkiske kørers første World Supersport sejr på banen i Valencia, var det World Championship sejr nr. 500 for en Honda racing motorcykel med Castrol. Denne enestående succes er opnået gennem seks årtier, hvor Honda og Castrol har konkurreret sammen ved verdensmesterskabsturneringer i motorcykelracing.

Sådan er statistikken for Honda og Castrols samarbejde i motorcykelkonkurrencer indtil Sofuoglus sejr nr. 500:
Grand Prix / MotoGP sejre og verdensmesterskaber
World Superbike sejre og verdensmesterskaber
World Supersport sejre og verdensmesterskaber
World Trials sejre og verdensmesterskaber
World Motocross sejre og verdensmesterskaber
I alt
260
84
53
86
17
500

1950

1959 - 1967

Historien begynder i 1959, da Honda første gang kørte Isle of Man TT. Da man havde brug for en pålidelig partner til at levere smøremidler til de præcisionsfremstillede racing motorcykler, var Castrol det første valg. Så det var ingen overraskelse, at Castrol modtog en skrivelse fra Honda, hvor man bad om assistance med smøremidler til Hondas racingteam. Resten er, som man siger, historie.

1960

To år senere, den 23. april 1961 på Montjuich Park-banen i det nordøstlige Spanien, vandt Tom Phillis på sin Castrol R-smurte Honda 125 den første af de 500 sejre. Han vidste dog ikke noget om, at i 2007 – 500 World Championship-sejre senere – skulle Honda fortsat vinde løb og føre World Superbike og World Supersport Championship, nu med smøring leveret af Castrols seneste motorolie, Castrol Power 1. Phillis vandt tre yderligere løb i 1961, hvad der gav ham sejren i 125-kategorien den sæson.
Det følgende år bød på endnu flere racingsejre og mesterskaber. Honda vandt med de Castrol-smurte maskiner verdensmesterskabssejre i 125-kategorien med Luigi Taveri, samt kategorierne 250 og 350 med Jim Redman. Med i alt 25 racingsejre er 1962 fortsat en af de mest succesfulde racingsæsoner nogensinde, for både Honda og Castrol.
1963 bragte to nye verdensmesterskabstitler til Redman i hhv. 250 og 350, mens Taveri tog sig af resten i kategorierne 50 og 125 – før han senere, i 1964, byttede til en sejr i 125-verdensmesterskabet. Redman dominerede igen 350-mesterskabet i 1964 og 1965 og vandt således 4 verdensmesterskaber i træk i samme klasse – en bedrift, som først for nylig blev overgået af Mick Doohan og Valentino Rossi.
Efter et sådant overbevisende løb besluttede Redman, at 1966 skulle være hans sidste sæson, og han ville koncentrere sig om mesterskabet i 500cc. Hvor Redman stod af, tog Mike Hallwood over, med sejre i 1966 og 67 på såvel sin Honda 250 som på Honda 350. Castrol støttede naturligvis fortsat Honda-teamet med Castrol ’R’, og med denne olie tog Luigi Taveri nok et 125cc verdensmesterskab i 1966.

I 1967 trak Honda sig tilbage fra motorcykelracing. Med 131 racingsejre og 15 mesterskaber i de første 10 års racingpartnerskab med Castrol havde begge virksomheder bevist, at de sammen havde en overvældende styrke, som man måtte regne med.

1980

1982 - 1988

Da Honda vendte tilbage til motorcykelkonkurrencer i 1982, blev racingpartnerskabet med Castrol fornyet, og det slog til med øjeblikkelig virkning…

Nu som deltagere i såvel 500GP-serien som det mere og mere populære offroad-mesterskab blev Honda og Castrol endnu engang verdensmestre med Eddy Lejeune som vinder af World Trials Championship. Lejeune vandt 8 sejre i 1982 og yderligere 8 i 1983 og tog dermed mesterskabstitlerne begge år. Lejeunes Honda, som havde den specielt udviklede Castrol ’TTS’ syntetiske olie i motoren, beviste, at den havde styrken til at vinde – og fulgte op med et hattrick af verdensmesterskaber i 1984.

Og mens Lejeune styrede på World Trials scenen kunne Andre Malherbe og Dave Thorpe nyde superstar status i World Moto Cross, hvor begge vandt et World Championship i hhv. 1984 og 1985.

I road racing var der endnu en person, som skabte sin egen legende, en legende, hvis navn blev synonymt med Honda og Castrol...Fast Freddie Spencer...

Ikke siden Jim Redman havde en kører deltaget så succesfuldt i to World Championships på ét år, som Spencer gjorde det i 1985. Efter at have vundet 500-mesterskabet allerede i 1983 med sejre i seks individuelle løb vandt han i 1985 mesterskaberne i 250 og 500 og lod alle konkurrenter bag sig.

Kun hans teampartner Toni Mang kom tæt på ham i 250-klassen, mens Spencer med Castrol ’A 747’ i sin Honda var urørlig i 500cc-verdensmesterskabet. Havde det ikke været for Spencer, kunne Toni Mang meget vel være blevet alles yndling i 80’erne. Han vandt 250-klassen i 1987 efter at have domineret i hele sæsonen.

Spencer var den sidste af Hondas Grand Prix verdensmestre, som kørte med Castrol, da Honda Castrol-partnerskabet begyndte at fokusere på andre internationale road racing-konkurrencer.

1988 - 2007

World Superbike og World Supersport var for store attraktioner til, at man kunne ignorere dem – racingmaskiner, som ikke var to millioner dollars dyrere end tilsvarende landevejsmaskiner og en olie, som man kunne købe i forretningerne (godt nok først nogle år senere!). Honda og Castrol var hurtige til at udnytte denne nye mulighed i markedet, og meget snart blev de igen vindere...

I både 1988 og 1989 vandt Fred Merkel World Superbike Championships på sin Honda RC30. Det var begyndelsen på en periode, hvor partnerskabet tog fem rene verdensmesterskaber i de følgende 14 år. Merkel, som deltog med succes i tre år, var indledningen til næste etape i forholdet mellem Honda og Castrol.

2000

Castrol Honda World Superbike-teamet var, under ledelse af eksperten Neil Tuxworth, en enestående periode i racing-historien for de to virksomheder. Udfordret af først den forrygende V4 Honda RC45 og derefter med SP1 og SP2 med 2-cylinders V-motorer med endnu større motorkraft, måtte Castrol udvikle ny teknologi for lavfriktions, syntetiske smøremidler. Hvad der senere blev til Castrol ’R4’, var den olie, som hjalp Colin Edwards til sin anden mesterskabstitel i World Superbike i 2002 og resulterede i en af de mest uforglemmelige sidste runder nogensinde på banen i Imola.

I 250-klassen i Grand Prix fortsatte Honda og Castrol med at vinde løb i 1990’erne med først Luca Cadalora og derefter Max Biaggi. Cadalora vandt to verdensmesterskaber på den uovervindelige Honda NSR250 i 1991 og 1992. Max Biaggi fulgte op med sin sejr i 250 i 1997. Med indgangen til det nye årtusinde var Honda vendt tilbage til World Trials Championship med Dougie Lampkin. Lampkin, som er endnu et af de berømte navne i Honda Castrols Hall of Fame, dominerede totalt trials-løbene i 2000 og 2001 og gjorde helt rent bord ved World og Indoor trial championships, foruden at han i 2002 tog en tredje World Trials titel.

Honda og Castrols seneste succeshistorie er fra Holland og Ten Kate Honda-teamet. Ten Kate has bidraget med 6 på hinanden følgende World Supersport Championships og over 40 Supersportsejre med typer som Fabien Foret, Chris Vermeulen, Karl Muggeridge og Sebastian Charpentier (to gange) og nu med Kenan Sofuoglu i 2007. Og Kenan er manden, som rekordoversigten viser, som vandt sejr nr. 500 i Valencia.

Det er altså historien om Hondas 500 Motorcycle World Championship sejre med Castrol. Det er en historie, som strækker sig over 60 år og omfatter mange af de legendariske kørere fra et bredt udsnit af motorcykelsporten. Disse utrolige præstationer er født ud af ekspertise, engagement og frem for alt den rigtige indstilling – fra Hondas og Castrols side om at være de bedste, som virksomheder hver for sig og som et racing partnerskab. Tænk motorcykler – tænk Honda, tænk motorcykelolier – tænk Castrol.