IT'S MORE THAN JUST OIL. IT'S LIQUID ENGINEERING.

  1. HJEM
  2. CASTROLS HISTORIE
  3. NYHEDER
  4. PRESSEMEDDELELSER
  5. ONYX INSIGHT UDRULLER PRÆDIKTIVE ANALYSER FOR BP’S VINDMØLLER

ONYX INSIGHT UDRULLER AVANCEREDE PRÆDIKTIVE ANALYSER FOR BP PÅ TVÆRS AF 1,2 GW VINDFLÅDE I USA.

585 VINDMØLLER I 10 VINDFARME INTEGRERET I ONYX INSIGHTS FLEETMONITORTM-PLATFORM SOM DEL AF EN DATADREVET, TEKNIKBASERET TILGANG TIL PRÆDIKTIV VEDLIGEHOLDELSE.

USA, 8. maj 2018 – ONYX InSight, en prædiktiv analysepartner, der giver aktivejere uafhængig klarhed og kontrol over deres aktiviteter, har udrullet en avanceret digital overvågningsplatform for den store amerikanske vindkraftproducent, BP Wind Energy (BP). Projektet har set 10 af BP’s vindfarme i USA, i alt 1,2 GW, integreret i ONYX InSights fleetMONITORTM-platform.

Maintenance work on the blades of a wind turbine

Efterhånden som den installerede aktivbase i USA fortsætter med at udvide og modnes, er det afgørende at bevare kontrollen over driftsmæssig og finansiel ydeevne for producenter af vindkraft, og det har skabt en stigende efterspørgsel efter innovative prædiktive vedligeholdelsesløsninger. Men med et forskelligartet udvalg af installerede mølleteknologier og tilstandsovervågningssystemer udgør det en betydelig udfordring at administrere – og handle på – kritiske ydeevnedata, der omfatter hele flåder.

 

ONYX InSights hardwareagnostiske fleetMONITORTM-platform samler datastrømme fra flere forskellige transmissionsteknologier og forvandler dem til værdifuld indsigt. Denne indsigt giver projektejere mulighed for at registrere fejl under udvikling flere måneder inden, det er nødvendigt med handling, forudse den resterende brugslevetid for komponenter og tage informerede beslutninger om, hvor og hvornår der skal sendes inspektions- og reparationsteams ud. Til gengæld reducerer dette de samlede vedligeholdelsesudgifter og minimerer nedetiden for aktiver, hvilket reducerer den nivellerede pris for energi produceret af mølleflåden. fleetMONITORTM-platformen udgør en del af et integreret tilbud, der omfatter en effektiv kombination af tilstandsovervågningshardware, software og avancerede prædiktive analysetjenester.

ONYX InSights udvidelse af BP’s digitale overvågningsplatform er sket i tre faser. I 2016 blev 242 vindmøller integreret i ONYX InSights fleetMONITORTM -platform, og i 2017 blev yderligere 52 møller tilføjet til denne platform, som var blevet opgraderet teknologisk med ONYX InSights tilstandsovervågningshardware med høj ydeevne, ecoCMSTM. Yderligere 291 møller blev udstyret med ecoCMSTM  og integreret med fleetMONITORTM i løbet af 2018.

Med løbende support fra ONYX InSight-teamet overvåges data og analyser skabt af denne integrerede digitale platform centralt i BP Winds Remote Operations Center i Houston, hvilket giver BP en tilbundsgående forståelse af transmissionsudstyrets ydeevne på tværs af en flåde, der består af 5 forskellige møllemodeller og 10 forskellige gearkassefabrikater.

 

Ashley Crowther, koncernvicepræsident hos ONYX InSight, fortæller: ”BP Wind indfører bedste praksis med en integreret tilgang til prædiktiv vedligeholdelse, der drives af data, men understøttes af robuste tekniske principper. Dette giver håndgribelige fordele i form af pålidelig ydeevne, reduktion af OPEX-udgifter og højere aktivværdi – og det hele bliver i sidste ende sendt videre som omkostningsbesparelser til forbrugerne.”

 

”Investering i vores prædiktive vedligeholdelsesfunktioner udgør en vigtig del af vores engagement i førende teknologier, der forbedrer sikkerheden og pålideligheden for vores aktiviteter. ONYX InSight kunne tilbyde en løsning, der nemt kan efterinstalleres i de forskellige teknologier, som anvendes i vores flåde.” fortæller Alistair Warwick, vicepræsident for BP Wind Energy.

 

Der findes flere oplysninger om de services, der leveres af ONYX InSight til vindenergiejere, -operatører og -investorer, på www.onyxinsight.com