IT'S MORE THAN JUST OIL. IT'S LIQUID ENGINEERING.

  1. HJEM
  2. CASTROLS HISTORIE
  3. NYHEDER
  4. PRESSEMEDDELELSER
  5. CASTROL UDVIKLER NÆSTE GENERATION AF GEAROLIER

Castrol udvikler næste generation af gearolier til den industrielle sektor

Dato: 22. januar 2018

Gear
  • Castrol lancerer avancerede, Flender-godkendte gearolier til langvarig beskyttelse
  • MicrofluxTrans plastisk deformation-teknologien udjævner overfladerne til lavere tryk, fjerner friktion og skaber mindre slid
  • Dokumenteret reduktion af friktionsmoment med op til 30 % og levering af enestående overfladebeskyttelse.[1]

Castrol, en af verdens førende smøremiddelvirksomheder, lancerer en innovativ gearolie til at hjælpe branchen med at reducere energiforbruget og forhindre uventet nedetid på grund af gearfejl. Teknologien i Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien arbejder på mikroskopisk niveau ved at udjævne metaloverfladen på gearet, reducere friktionen og beskytte gearene mod slid. Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien er godkendt til brug med Flender-Siemens-gear.


”Denne serie af næste generations gearolier er designet til at reducere friktion og beskytte gearkassen. Dette bidrager til, at kunderne reducerer produktionsomkostningerne ved at øge driftstiden, reducere energiforbruget og forlænge levetiden for både udstyret og olien,” siger Daryl Luke, global produktchef for gearolier hos Castrol.


Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien reducerer energiforbruget og forlænger smøreintervallerne ved at reducere friktionsmomentet med 30 % og levere enestående overfladebeskyttelse1. Reduktionen i friktion opnås gennem en tretrins mikroudjævningseffekt af plastisk deformation på gearoverfladen. Under et mikroskop ser metaloverfladen på et gear ud som et bjerglandskab med toppe og dale. Castrols teknologi forbedrer overfladekvaliteten ved at udjævne toppene og dalene, hvilket medfører en meget lav friktionskoefficient. Lavere friktion kan også føre til lavere driftstemperaturer, idet der genereres mindre varme, hvilket angiver, at der er mindre slid på udstyret.


Industriudstyr og maskiner af i dag forventes at fungere optimalt med højere gearkassetemperaturer, højere hastigheder, større belastninger og mindre oliebeholdere. Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien er blevet udviklet til disse driftsforhold.  Den lever op til de nyeste Flender OEM-specifikationer, herunder godkendelser til Flenders skrueskårne gearkasser, konisk skrueskårne gearkasser, planetgearkasser og ‘marine gearenheder uden flerpladekoblinger’ samt gearmotorer. 


Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien lanceres i lande over hele verden fra januar 2018. Hvis du vil vide mere om, hvordan Castrol Optigear Synthetic PD ES-serien kan give langvarig beskyttelse for industrigear, bedes du kontakte en Castrol-salgsrepræsentant.

[1] Baseret på standardlaboratorietest af lejer og gear mellem 2014 og 2017: FAG Trin 1 Lejeslidtest. Resultatet mod 4 konkurrenters produkter viser, at Optigear Synthetic PD ES har op til 30 % lavere friktionsmoment i forhold til konkurrerende produkter. Dette angiver mindre slid og bedre energieffektivitet. Resultatet overstiger standardkravet i specifikationerne.