IT'S MORE THAN JUST OIL. IT'S LIQUID ENGINEERING.

  1. HJEM
  2. CASTROLS HISTORIE
  3. NYHEDER
  4. PRESSEMEDDELELSER
  5. CASTROL OG ROMAX LANCERER ONYX INSIGHT

CASTROL OG ROMAX LANCERER ONYX INSIGHT

ONYX InSight er et nyt prædiktivt vedligeholdelsesbrand, der giver vindmølleejere og -operatører enestående kontrol ved at kombinere dataanalyser og teknisk ekspertise.

 

Nottingham, 8. marts  2018 – Den globale smøremiddelproducent, Castrol, og Romax Technology (Romax), der er førende inden for software, analyser og services til roterende maskiner, har lanceret ONYX InSight, et nyt prædiktivt vedligeholdelsesbrand, der tilbyder vindenergiaktivejere og operatører klarhed og kontrol over teknologiske risici og driftsmæssige udgifter.

Vindmøller på BP’s Sherbino-vindfarm ved Fort Stockton i Texas, USA

ONYX InSight er det nye navn på Romax Insight, et joint venture mellem Castrol og Romax, som oprindeligt blev skabt i februar 2017. ONYX InSight-teamet drager fordel af erfaringen i begge firmaer og kombinerer en dyb forståelse af ydeevnen fra roterende teknologi med en 10 år lang track record med at få innovativ software, dataanalyser og tekniske løsninger på vindenergimarkedet.

”Vores mål er at bane vejen for en ny æra af prædiktiv vedligeholdelse, hvor der kan gøres rede for alle variabler, som påvirker ydeevnen for roterende maskiner,” siger Bruce Hall, CEO hos ONYX InSight. ”Ved at give operatører fuld synlighed for tilstanden af deres aktiver med de rigtige data, analyseværktøjer og vejledning får de mulighed for at tage fuld kontrol over deres vedligeholdelsesprogrammer, hvilket reducerer uventet nedetid og uventede omkostninger. Kort sagt, så fjerner vi overraskelserne og gør det uforudsigelige forudsigeligt.”

ONYX InSight blev lanceret for at tilbyde et komplet udvalg af prædiktive vedligeholdelsesservices, som giver vindmølleejere fuld synlighed over, hvad der går galt, hvornår og hvor, inden de får mulighed for at handle på denne analyse for at forfine vedligeholdelsesprogrammerne, maksimere den langsigtede ydeevne og minimere OPEX-udgifterne.

En tekniker på vej op ad trapperne inde i tårnet på en vindmølle på BP’s Sherbino-vindfarm ved Fort Stockton i Texas, USA

Disse fordele opnås via en unik kombination af særlig teknisk rådgivning og en integreret platform af anerkendt hardware og cloudbaseret software. Dette inkluderer ecoCMS, et innovativt tilstandsovervågningssystem, FieldPro, en mobil løsning til inspektion og rapportering af udstyr, og fleetMonitor, et avanceret webbaseret dataanalyseværktøj, der samler alle kritiske overvågnings-, inspektions- og vedligeholdelsesdata på ét sted.

 

Der findes flere oplysninger om de services, der leveres af ONYX InSight til vindenergiejere, -operatører og -investorer, på www.onyxinsight.com

Hvem er Onyx InSight?

 

Onyx InSight er et joint venture, der kombinerer Castrols globale rækkevidde og viden om vindmøllesmøring med Romax Technologys 30 års ekspertise i software, services og dataanalyser til gearkasser, lejer og roterende maskineri.

Samarbejdet vil give reducerede udgifter til drift og vedligeholdelse gennem prædiktive vedligeholdelsesløsninger til aktivejere i vindenergibranchen og andre.

Der findes flere oplysninger her: ||Onyx InSight er et joint venture, der kombinerer Castrols globale rækkevidde og viden om vindmøllesmøring med Romax Technologys 30 års ekspertise i software, services og dataanalyser til gearkasser, lejer og roterende maskineri.

Samarbejdet vil give reducerede udgifter til drift og vedligeholdelse gennem prædiktive vedligeholdelsesløsninger til aktivejere i vindenergibranchen og andre.

Der findes flere oplysninger på www.onyxinsight.com