IT'S MORE THAN JUST OIL. IT'S LIQUID ENGINEERING.

  1. HJEM
  2. CASTROLS HISTORIE
  3. NYHEDER
  4. EGENSKABER
  5. JÆVNE BEVÆGELSER I DEN NYE VERDEN AF ELBILER

JÆVNE BEVÆGELSER I DEN NYE VERDEN AF ELBILER

Bil, der oplades ved en BP Chargemaster-ladestation

Bilindustrien fokuserer i stadigt højere grad på udviklingen af hybridbiler og helt elektriske biler. Efterhånden som teknikken i elbiler udvikles, skaber det nye tekniske udfordringer på det hurtigt udviklende område af gearolier, batterikølervæsker og smørefedt. Vi spurgte Matthias Donner, vores drivlinjeproduktudviklingschef, om nogle af de tekniske udfordringer, som bilproducenter står overfor på området for gearolier, og hvordan vi sammen forbereder os på fremtiden.

 

Hvorfor betyder gearolier noget?

Det indvendige af en elektrisk aksel til en hybridbil
Det indvendige af en elektrisk aksel til en hybridbil

Der er ikke mange mennesker, som ved, at de har gearolie i deres bil, men du ville lægge mærke til det, hvis det ikke var der; når du skiftede gear, ville det kværne og bumpe, hvorimod en god gearolie gør gearskift til en meget jævn handling.  Den spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af gearene, så de ikke bliver slidt op. Jeg arbejder med udviklingen af nye gearolier. Det er en spændende tid, hvor kravene til gearolier i gearkasser og aksler til hybrid- og elbiler er anderledes end i konventionelle transmissioner.

 

Hvad er anderledes under motorhjelmen med en el- eller hybridmotor?

Under motorhjelmen på en hybridbil
Under motorhjelmen på en hybridbil

Mange hybrid- og elbiler har behov for andre gearolier, fordi elektriske komponenter, f.eks. elmotorer, er i kontakt med smøremidlet, og gearolien arbejder ved højere temperaturer. Desuden kører motorerne ved meget højere omdrejninger, hvilket øger belastningen på olien, momentet på gearene og lejerne er højere, og olien skal være kompatibel med komponenter, der leder elektricitet.

 

Hvad gør Castrol for at gøre el- og hybridbiler mere effektive?

Vores tilgang er at arbejde meget tæt sammen med bil- og komponentproducenter for at forstå de tekniske problemer, de skal løse for at gøre disse biler mere effektive og øge deres rækkevidde. Vi har arbejdet sammen om:

  • at opbygge effektiviteten af den elektriske motor og reducere risikoen ved elektriske nedbrud ved at optimere gearoliens elektriske egenskaber.
  • at forhindre korrosion af elektriske komponenter gennem god beskyttelse af kobberdele
  • at forbedre køleegenskaberne for den elektriske motor for at forhindre overophedning

Den hurtige udvikling med fremkomsten af hybrid- og elbiler betyder, at vi skal arbejde hurtigt for at finde løsninger. Jeg finder det meget givende at stå i forreste linje for den teknologi, der former fremtiden for transport.