IT'S MORE THAN JUST OIL. IT'S LIQUID ENGINEERING.

  1. HJEM
  2. CASTROLS HISTORIE
  3. NYHEDER
  4. EGENSKABER
  5. CASTROL ER OMBORD PÅ NASAS HISTORISKE INSIGHT-MISSION TIL MARS

CASTROL ER OMBORD PÅ NASAS HISTORISKE INSIGHT-MISSION TIL MARS

Castrol Braycote vil spille en kritisk rolle i NASAs interplanetariske mission til Mars og levere smøremiddel til en række videnskabelige instrumenter på missionens Insight-landingsfartøj.

London, 3. maj 2018

Den 5. maj 2018 vil NASA, hvis forholdene tillader det, opsende Insight-landingsfartøjet fra Vandenberg Air Force Base, i Californien, for at studere Mars’ indre. Opsendelsesvinduet den 5. maj åbner kl. 4.05 Pacific Daylight Time, og hvis alt går efter planen, tager det landingsfartøjet omkring seks måneder at nå Mars,  så det trænger ind i Mars’ atmosfære med 22.692 km/t.

Insight – som er en forkortelse af Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport – vil give den røde planet den første grundige gennemgang nogensinde ved at gå dybt under overfladen for at studere Mars’ skorpe, kappe og inderste del. Landingsfartøjet vil lande på en jævn, flad slette kaldet Elysium Planitia for at udføre to års geofysiske undersøgelser af de processer, som formede klippeplaneterne i det indre solsystem (inkl. Jorden).

Et udvalg af følsomme videnskabelige instrumenter ombord på Insight skal udforske området under Mars’ overflade – og måle planetens "livsvigtige tegn" herunder: dens "puls" (seismologi), "temperatur" (varmestrøm) og "reflekser" (præcisionstracking).
NASA har bekræftet, at Castrol Braycote vil blive brugt til at smøre en række af Insights instrumenter, herunder dets seismometer og ‘muldvarp’.

 

”Muligheden for, at vores teknologi kan hjælpe med at få  Mars Insight-landingsfartøjet til at fungere, er utrolig spændende,” fortæller  Keith Campbell, forretningsudviklingschef for Castrol, ”Castrol er ekstremt stolt over, at Braycote snart vil være en del af historien. Rul ved start!”  

Den første formulering for Castrol Braycote blev udviklet for NASA stort set ved starten af rumprogrammet i 60’erne. Smøremidlet anvendes allerede af NASA til at holde Mars-roveren kørende og den internationale rumstation i kredsløb omkring vores planet med 27.400 km/t.  

Ud over at fungere i ekstreme temperaturer er Braycote blevet formuleret til at reducere det, der er kendt som ”udgasning”, hvilket er fordampningen af smørefedt. Det betyder, at instrumenterne kan arbejde på de optimale niveauer, selv ved ekstremt høje temperaturer samt under forhold med høje vakuummer.

Castrol arbejder også sammen med Det Europæiske Rumagentur og med private rumvirksomheder i USA for at levere Braycote-smøremidlet. Tilbage på jorden kan det også bruges i produktioner, som involverer vakuummer, eller hvor der forekommer fjendtlige kemikalier og ekstreme miljøforhold. Det er en fordel for halvleder- og mikrochip-industrien og for producenter af elektronik, fladskærme og harddiske.